Vi er specialister i rodbehandling
Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 er vi specialister i at udføre rodbehandlinger. Vi tager altid højde for dine tænders sundhed og sørger for et godt resultat, hvor du kan bevare din tand med fuld funktionalitet.
Vi bestræber os på at behandle dig smertefrit, og når du skal rodbehandles, er du altid i trygge hænder hos vores faglige kompetente team.
Læs meget mere om, hvordan vi rodbehandler herunder.
Hvornår skal dine tænder rodbehandles?
Hvis du har et hul, hvor bakterierne har spredt sig til tandens nerve, kan der opstå betændelse i nerven. Er det tilfældet, skal tanden rodbehandles.
En rodbehandling vil redde tanden fra at dø, da man fjerner den nerve, der er betændelse i. Fjernes nerven ikke, vil det medføre spidsrodsbetændelse.
Den bedste måde at undgå en rodbehandling på er ved at behandle huller i tænderne i tide.
Undgå en rodbehandling – gå regelmæssigt til tandlægen
Hvis du vil holde dine tænder sunde og raske, bør du gå regelmæssigt til tandlægen. Ved eftersynet kan tandlægen se, om du har begyndende huller i tænderne og dermed allerede behandle dig der. Det sparer dig for en kompliceret behandling på et senere tidspunkt.
Begyndende huller er meget svære at opdage selv, da der ikke er mange symptomer. Men vi kan opdage det og finde frem til den rigtige behandling. Dermed undgår du, at hullet udvikler sig, og at en rodbehandling bliver aktuelt.
Sætter en ære i at behandle smertefrit
En rodbehandling forbindes ofte med en smertefuld behandling, og derfor kan nogle patienter være nervøse for at gå til tandlægen, hvilket kan forværre problemet.
Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 gør vi en dyd ud af at behandle dig så smertefrit som muligt. Derfor vil du også blive lokalbedøvet, når du skal rodbehandles, ligesom vi altid går skånsomt til værks. Er du nervøs for at gå til tandlægen, tager vi gerne en snak med dig.
Altid den bedste behandling til dine tænder
Vi rodbehandler dig selvfølgelig kun, hvis det er nødvendigt, og grundet vores professionalisme er det vigtigt for os at give dig den rigtige og mest skånsomme behandling. Vi har dig, dine tænder og din økonomi i tankerne, og du kommer selvfølgelig med på råd og får oplyst en pris inden behandlingen.
Vi udfører alle former for tandbehandlinger på klinikken.
En rodbehandling efter de nyeste principper
Tandlægefaget udvikler sig hele tiden, og det er vigtigt for os at kunne tilbyde den bedste behandling til vores patienter. Derfor følger vi også med udviklingen og efteruddanner os.
Af den grund rodbehandler vi dig efter de nyeste principper, hvor rodkanalen bliver renset så skånsomt som overhovedet muligt. Vi vil også fylde rodkanalen med plastik, som skal beskytte tanden i fremtiden. Alternativt kan vi også beskytte tanden med en krone, så holdbarheden er i top.
Hvilke symptomer skal jeg holde øje med?
Du kan have symptomer på rodbetændelse, uden at det reelt set er det. I de fleste tilfælde vil rodbetændelse opdages tilfældigt ud fra et røntgenbillede, når du er ved tandlægen.
Nogle af symptomerne på rodbetændelse kan være ømhed og smerte ved tygning, konstante tandsmerter, ændring i tandens farve, grim smag i munden og ømhed ved synkning.
Har du en af følgende symptomer eller andre former for gener, skal du ikke tøve med at kontakte os, så vi kan få undersøgt dine tænder.
Ofte stillede spørgsmål om rodbehandling
Rodbehandling er en velkendt behandling, og mange forbinder behandlingen med noget skræmmende og smertefuldt. Derfor er der også mange spørgsmål forbundet med behandlingen. Vi giver dig svaret på nogle af dem herunder.
Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Gør det ondt at blive rodbehandlet?
Vi bestræber os altid på, at din behandling skal være smertefri. Derfor vil du også blive lokalbedøvet. Du vil dog kunne mærke, at vi roder i din mund.
Hvad koster en rodbehandling?
Det kommer an på, hvor mange rodkanaler du skal have behandlet. En kanal koster 1.850 kroner, mens to kanaler koster 2.300 kroner. Du kan se vores prisliste her og vil altid få oplyst en pris på forhånd.
Hvordan undgår jeg en rodbehandling?
Vores bedste råd er, at du sørger for at gå regelmæssigt til tandlægen, så vi kan tage problemerne i opløbet og forebygge. På den måde når skaderne aldrig så langt, at en rodbehandling bliver aktuel.
Hvilke symptomer er der?
Der kan være flere forskellige symptomer. Ømhed ved tygning og synkning, samt tandpine kan være symptomer. Ligeledes kan det være et symptom på rodbetændelse, hvis du har en grim smag i munden. Kontakt os, hvis du har ondt eller gener.