Professionel cariesbehandling i trygge omgivelser

Cariesbehandling er en af de tandbehandlinger, vi oftest udfører her på vores klinik i Ordrup. Vores dygtige team af tandlæger og klinikassistenter har stor erfaring med denne type behandling.

Vi stræber efter en nænsom og professionel behandling, så du ikke behøver at være bekymret for eventuelle smerter i forbindelse med cariesbehandlingen. Vi tilbyder en smertefri behandling i form af lokalbedøvelse.

Hos Tandlægerne på Ordrupvej 101 brænder vi for vores profession, hvor vi stræber efter at gøre vores patienter glade og tilfredse gennem en tryg og professionel behandling.

Hvordan opstår caries?

Huller i tænderne er ikke ualmindelige og kaldes også for caries. Det er de færreste mennesker, som går gennem livet uden at få brug for cariesbehandling. For at caries skal kunne opstå, skal der både være bakterier og sukker til stede. Bakterierne findes altid i munden, der sidder på tænderne i en belægning kaldet plak.

De fleste bakterier danner syre, når de optager sukker fra diverse fødevarer. Er mængden af bakterier og sukker lav, bliver syren vasket væk af spyttet. Nogle bakterier udskiller dog mere syre end andre og trives endda under de forhold. Indtager du derfor ofte sukkerholdige føde- og drikkevarer, vil syren ikke altid blive neutraliseret, hvorfor syren gradvist kan opløse tandens mineral.

Opdag problemerne i tide

Står du i den situation, hvor du har fået et hul i en tand, er det vigtigt, at det bliver opdaget hurtigt. På den måde kan vi bremse udviklingen og dermed undgå, at hullet bliver større, og indgrebet bliver mere omfattende.

Ved et mindre og begyndende hul er det ofte nok at behandle cariesangrebet med flour samt korrekt tandbørstning. Ved at tage et røntgenbillede kan vi tydeligt se, om cariesbakterierne kun befinder sig i emaljen – og dermed kan forebygges – eller om det bliver nødvendigt at standse cariesudviklingen med en fyldning.

For at undgå større indgreb er det vigtigt at besøge en tandlæge årligt, så eventuelle komplikationer kan opdages i tide

Vi garanterer smukke resultater

Har du et større hul i tanden, er det nødvendigt at bore caries væk, hvorefter en plastfyldning bliver limet fast til tandens overflade i stedet. Vi bruger plast som fyldningsmateriale, da det binder tanden godt sammen, hvilket mindsker risikoen for fremtidige skader på tanden.

Plast kan skræddersyes i en grad, så farven passer bedst muligt til tanden, og derudover arbejder vi omhyggeligt med at tilpasse fyldningen. På den måde bliver det endelige resultat nærmest usynligt for det blotte øje.

Plastfyldninger er også nyttige, da de kan modvirke overfølsomheden over for kulde eller ved tygning.

Vi tager tandlægeskræk alvorligt

Måske har du tidligere oplevet en behandling hos en tandlæge, der har påvirket dit forhold til tandlæger generelt, eller måske har du ikke været til tandlægen i lang tid af frygt for, hvad resultatet ville være?

Der findes mange årsager til tandlægeskræk, og vi tager det meget alvorligt. I vores klinik i Ordrup findes ingen dumme spørgsmål eller forespørgsler.

Vi ønsker at skabe en god oplevelse for dig som patient, hvorfor vi hellere end gerne vil forstå, hvorfor du har et anstrengt forhold til tandlægebesøg. På den måde kan vi sammen skabe et forløb, der passer dig allerbedst.

Fokus på mundhygiejne

Størstedelen af tændernes komplikationer kan opdages i tide, så større indgreb ikke bliver en nødvendighed.

Mundhygiejne er enormt vigtigt at holde fokus på, da det mindsker fremtidige sygdomme og skader. Hos os vil vi rådgive og vejlede dig, i forhold til hvordan du passer bedre på dine tænder fremover, og hvis der er noget særligt, du bør være opmærksom på.

Et årligt tandeftersyn bør du ikke takke nej til, selv hvis du umiddelbart ikke har nævneværdige gener. Det kan nemlig godt være, at du alligevel har overset noget, hvilket en dygtig tandlæge hurtigt kan lokalisere, behandle og rådgive dig mod fremover.

Vi er eksperter i mange behandlinger

I vores tandklinik i Ordrup er vi enormt stolte over den faglige viden og de mange behandlinger, vi kan tilbyde. Udover cariesbehandling tilbyder vi behandlinger som blegning, tandregulering, rodbehandling, parodentose, kirurgi, kroner og broer, implantater og forebyggende behandling.

Vi har erfaring inden for disse behandlinger, som du kan få lavet i trygge og rolige rammer. Vi brænder for vores fag og er fagligt stolte, men vigtigst af alt tager vi hånd om vores patienter på en nænsom, omsorgsfuld og professionel måde.

Alle fortjener flotte og sunde tænder.