Få lavet en tandkirurgisk operation hurtigt og smertefrit
En tandkirurgisk operation behøver ikke at være så alvorlig og omfattende, som den lyder. Grundet tandlægefagets udvikling skal du hverken frygte smerter eller sætte en masse tid af til operationen.
Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 foretager vi tandkirurgiske operationer hurtigt, effektivt og smertefrit.
Hvad er en tandkirurgisk operation?
Tandkirurgi er mange ting, og hos Tandlægerne Ordrupvej 101 foretager vi forskellige kirurgiske behandlinger.
Du kan f.eks. få foretaget en tandkirurgisk operation, hvis du skal have fjernet en visdomstand, som sidder forkert eller har mistet en tand, som du skal have erstattet med et tandimplantat.
Behov for et kirurgisk indgreb kan opstå i mange sammenhænge, hvorfor det heller ikke er ensbetydende med, at du har dårlig tandsundhed.
Hos os er du i trygge hænder
Synes du ikke, at det er vildt fedt at gå til tandlægen?
Det er du ikke alene med. Mange lider af tandlægeskræk, og i nogle tilfælde er det så slemt, at det holder dem fra at gå til tandlægen.
Når du skal have lavet en kirurgisk operation, er det naturligt at være nervøs. Uanset hvilken kirurgisk behandling du skal have lavet, kan du være sikker på, at vi gør alt for, at du kan føle dig tryg.
Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 får du den bedste behandling og en hånd at holde i. Desuden har vi en fast tilknyttet tandkirurg, så du kan føle dig tryg og i vante rammer.
Hvad koster det?
Prisen på en kirurgisk behandling er forskellig, da den afhænger af den konkrete behandling samt omfanget heraf. Skal du f.eks. have lavet flere implantater, koster det mere, end hvis du skal have lavet et enkelt.
Du er altid velkommen til at bestille tid til en forundersøgelse, hvis du ønsker et tilbud på din behandling, inden vi går i gang.
Gør en tandkirurgisk operation ondt?
Når du skal have foretaget kirurgi, bliver du lokalbedøvet. Det betyder, at du er vågen under operationen, men du mærker ingen smerter.
Da tandkirurgi indbefatter et større eller mindre indgreb, vil nogen opleve ømhed eller svage smerter et par dage efter operationen. Det er dog ikke noget, du skal være nervøs for, da eventuelle smerter vil kunne tages med almindeligt smertestillende.
Book en forundersøgelse inden din behandling
Inden en operation er det nødvendigt med en forundersøgelse.
Ved en forundersøgelse gennemgår vi dine tænder og får taget de nødvendige røntgenbilleder. Efter vi har gennemgået dine tænder og kortlagt problemets omfang, kan vi lave en behandlingsplan for dig.
Du skal også være velkommen til at booke en forundersøgelse hos os, hvis du ønsker et tilbud på din behandling, inden du beslutter dig.
Vi kan lave forskellige kirurgiske indgreb
Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 kan vi lave mange mindre kirurgiske indgreb. Se herunder:
Det kan være nødvendigt at operere en visdomstand ud, hvis den ligger gemt i kæben og samtidig er til gene ved eventuel betændelse eller irritation af nabotanden.
I tilfælde af cyster i kæbe eller mundslimhinde er det nødvendigt at foretage et mindre kirurgisk indgreb.
Har du mistet en tand, kan du få et implantat, som laves med en kirurgisk behandling.
Et kæbehuleløft, også kaldet et sinusløft, foretages som forberedelse til selve implantatbehandlingen.
Har du paradentose, kan vi med tandkirurgi lave en effektiv rensning af tandrødderne, med det formål at stoppe sygdommens udvikling.
Er der infektion omkring en rodspids, fjerner vi rodspidsen og laver en fyldning med et mindre kirurgisk indgreb.
Ofte stillede spørgsmål om kirurgi
Hvad er tandkirurgi?
Tandkirurgi er en fællesbetegnelse for alle kirurgiske indgreb i mund, kæbe og tandkød.
Hvornår er et kirurgisk indgreb nødvendigt?
Et tandkirurgisk indgreb kan være nødvendigt i flere tilfælde. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at du har mistet en tand, har betændelse i en tandrod eller skal have trukket en visdomstand ud.
Hvad koster det?
Det er forskelligt, hvad et tandkirurgisk indgreb koster. Det afhænger af, hvad du skal have lavet. Vores prisliste er vejledende, og ellers anbefaler vi, at du kommer til en forundersøgelse, inden vi går i gang.