Tandlægerne Ordrupvej 101: Lad os være din tandlæge i Charlottenlund
At vælge tandlæge er i høj grad et spørgsmål om tillid, og det er helt i orden at være kritisk, når du skal beslutte, hvem der skal hjælpe dig med at passe bedst muligt på dine tænder.
Hos Tandlægerne Ordupvej 101 vægter vi den personlige service højt. Vi forstår, at det kræver tillid og tryghed at lægge sig i tandlægestolen, og derfor møder vi altid patienterne med nærvær og indlevelse. Det gælder både for dig, der kommer som en del af dine forebyggende konsultationer, samt for dig, der leder efter den rette tandlæge til en nødvendig behandling.
Men tillid er naturligvis ikke det eneste parameter, der er i spil, når du skal vælge din tandlæge i Charlottenlund, og nedenfor har vi samlet en liste over de punkter, du med fordel kan overveje, inden du beslutter dig.
Find den rette tandlæge i Charlottenlund
Når du skal vælge en tandlæge i Charlottenlund, kan du med fordel overveje følgende:
1) Beliggenhed
Selvom beliggenheden ikke bør være afgørende for dit valg af tandlæge, er det alligevel praktisk at vælge en klinik, der ligger tæt på enten din bopæl eller din arbejdsplads. På den måde bliver afstanden ikke en hindring, når du skal til tandeftersyn eller har brug for en behandling.
Husk, at du ikke er bundet til at vælge en tandlæge i din bopælskommune. Du kan frit vælge blandt alle landets tandlæger.
2) Behandlinger
De fleste tandlægeklinikker tilbyder tandeftersyn og generel vedligeholdelse af tænder, men har du brug for en tandlæge i Charlottenlund, der tilbyder mere end det?
Har du en særlig tand- eller mundsygdom, tandlægen skal have speciale i, vil du gerne have bleget dine tænder, eller drømmer du om en tandregulering med en specifik bøjle? Undersøg, hvilke behandlinger tandlægen tilbyder, så du vælger en, der kan give dig det, du leder efter.
3) Akut tandlæge
Tandpine eller andre akutte problemer med tænderne kan opstå på de mest ubelejlige tidspunkter. Inden du vælger din tandlæge i Charlottenlund, kan du med fordel undersøge, om de tilbyder akut hjælp til eksempelvis knækkede tænder og kroner.
4) Priser
Prisen er en vigtig del af enhver tandlægebehandling, men det er essentielt at have i baghovedet, at den billigste tandlæge ikke nødvendigvis er den bedste. Synes du, at prisen virker høj, kan du spørge ind til det, inden du fravælger en given tandlæge – måske er der elementer inkluderet i prisen, som du andre steder betaler ekstra for.
Vær tryg hos Tandlægerne Ordrupvej 101
Ovennævnte punkter kan fungere som retningslinje, når du skal vælge din tandlæge i Charlottenlund, men alt andet lige er det vigtigste, at du føler dig tryg hos din tandlæge. Både før, under og efter din behandling.
Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 er det vores mål, at du får en god og tryg oplevelse ved hvert besøg på klinikken. Uanset om du er her for en tandrensning, en rodbehandling eller en større tandkirurgisk operation. Vi tager individuelle hensyn, og du er altid velkommen til en indledende konsultation enten for at få et prisoverslag på en given behandling eller for at få en second opinion.