Cariesbehandling – lad os hjælpe dig med huller i tænderne

Caries – eller huller i tænderne – er en almindelig tandsygdom, der kan ramme mennesker i alle aldre. Sygdommen forårsages af bestemte typer af bakterier, der producerer syre i munden, som nedbryder emaljen. Nedbrydningen af tandens yderste lag kan føre til små huller eller pletter, og hvis de ikke behandles, kan de vokse sig større og dybere og potentielt forårsage smerte, infektion og i værste fald tandtab.

I denne artikel vil vi fortælle mere om cariesbehandling og en gang for alle sætte en streg under vigtigheden af det tilbagevendende tandeftersyn.

Hvad er cariesbehandling?

Cariesbehandling er en række procedurer, der anvendes til at reparere eller forebygge yderligere skade forårsaget af caries. Behandlingen varierer afhængigt af graden af caries, men nogle af de mest almindelige former for cariesbehandling inkluderer fyldninger, rodbehandlinger og kroner.

En fyldning er den mest almindelige form for behandling af caries, og her “fylder” tandlægen hullet ud med et givent materiale – ofte plast eller guld. Tidligere brugte man sølv, men siden 2008 har det kun været lovligt at anvende sølv på steder, hvor plast er direkte uegnet.

En rodbehandling er nødvendig, hvis caries har nået tandens nerve. I det tilfælde fjernes den inficerede nerve, hvorefter tandens indre rengøres og fyldes. I nogle tilfælde er det nødvendigt med en krone for at styrke tanden.

En krone anvendes, hvis en stor del af tanden er beskadiget af caries. Her vil tandlægen fjerne det beskadigede område i stedet for at lave en fyldning, og derefter vil det tomme område i tandrækken blive erstattet med en krone; en kunstig overflade der ser ud og fungerer som en naturlig tand.

Cariesbehandling – lad os hjælpe dig med huller i tænderne

Forebyggelse er bedre end helbredelse

Hos Tandlægerne Ordrupvej 101 tror vi på, at forebyggelse af caries er langt bedre end helbredelse. Det betyder, at du skal være omhyggelig med din daglige tandpleje – altså børste tænder to gange om dagen og bruge tandtråd hver dag.

Men derudover er det mindst lige så vigtigt, at du husker det tilbagevendende tandeftersyn. Det er nemlig din chance for at opdage begyndende caries, inden det udvikler sig til alvorlige problemer, der kræver behandling. Derudover vil tandlægen fjerne plak og tandsten ved dit tandeftersyn, så du altid har sunde, flotte og stærke tænder.

Book en tid hos Tandlægerne Ordrupvej 101

At være opmærksom på caries og handle tidligt kan spare dig for mange fremtidige problemer med dine tænder, og derfor anbefaler vi som sagt, at du passer dine tandlægebesøg.

Har du ikke en tandlæge, du er glad for – eller er du netop flyttet til Charlottenlund – så er du velkommen til at booke en tid til et tandeftersyn hos os. Vores mål er at give dig en positiv oplevelse og ikke mindst at sørge for, at du går herfra med en følelse af at være blevet set og hørt.

Brug vores kontaktformular, eller giv os et ring på tlf. (+45) 39 64 00 21 for en snak med vores receptionist, som kan guide dig videre. Vi ser frem til at byde dig velkommen i klinikken.

FAQ

Hvad er caries?

Caries kaldes også for “huller i tænderne”, og det er en almindelig tandlidelse. Den opstår, når visse bakterietyper i munden danner syre, der nedbryder emaljen på tænderne.

Hvad er cariesbehandling?

Cariesbehandling kan være flere forskellige ting, herunder fyldninger, rodbehandling eller kroner. Fælles for alle metoderne er, at det er en teknik til at reparere tænderne og forhindre yderligere skade i forbindelse med caries.

Hvad kan jeg gøre for at forhindre caries?

Forebyggelse er nøgleordet, når det kommer til caries, og det bedste, du kan gøre, er at holde en høj standard på daglig tandpleje. Børst dine tænder to gange om dagen, og sørg for at brug tandtråd en gang dagligt.